Råd & Fakta
Du kan finde råd og viden, spørgsmål og svar om computerspil på
Medierådets hjemmeside.

Råd & erfaringer

Her finder du Multimedieforeningens 10 gode råd om børn, unge og computerspil.

Læs også nedenfor om erfaringer med computerspil fra to danske familier, der har forskellige erfaringer og udfordringer med de nye interaktive medier.

De 10 gode råd

Kommentarer og erfaringer fra forældre, pædagoger, forskere og de unge selv er her samlet i 10 gode råd, der kan danne baggrund for en spilpolitik i hjemmet. Læs flere erfaringer her eller deltag i debatten her.

1. Aftal tidsforbrug af computerspil!
Medierådet for Børn og Unge påpeger at flere timers computerspil om dagen er i orden, hvis de unge ellers har en normal og velfungerende hverdag. Begynder spillene at tage tid fra lektielæsning, venner eller andre ting bør man aftale grænser for tidsforbruget af computerspil. Lad evt. de unge selv komme med et udspil, der ofte vil være mere restriktivt end det man som voksen vil lægge ud med.

2. Respektér aldersmærkningen!
Den gennemsnitlige computerspiller er 23 år, hvorfor mange spil laves til voksne. Ikke alle disse spil er velegnede til børn, og derfor er alle spil i dag aldersmærkede efter den europæiske PEGI ordning. Selvom mærkerne er vejledende bør de respekteres, da der blandt forskere er uenighed om, hvordan spil til voksne påvirker spillerne. Læs mere om de forskellige forskningsretninger her.

3. Spil sammen med de unge!
Mange voksne er usikre over for computerspil fordi de ikke kender mediet. Ved at prøve spillene sammen med de unge får man en bedre forståelse for de interaktive medier og for de unges legekultur. Her er et område hvor børnene er eksperter som de voksne kan lære noget af.

4. Brug computerspil socialt!
Flertallet af forskere er enige om at computerspil er en social aktivitet, hvor man samles foran computeren, tv’et eller spiller mod andre i netværk eller på internettet. Computerspillene får en samlende funktion, der bliver afsæt for noget andet og ofte mere vigtigt, end det, der foregår på skærmen.

5. Vurdér de unges medieforbrug!
Computerspil er kun ét blandt mange medier som børn og unge benytter. Selvom de unge er gode til at beherske de mange medier, bør man som voksen vurdere mængden og indholdet af det samlede medieforbrug af computerspil, tv, video, mobiltelefon, Internet, blade mv.

6. Brug computerspil til indlæring!
De unges fascination af computerspil kan med fordel bruges til indlæring af traditionelle færdigheder som at læse, skrive og regne. Samtidig giver computerspillene indblik i historie, strategi, taktik og sociale relationer.

7. Husk at piratkopier ikke er aldersmærkede!
Alle nye computerspil er aldersmærkede på æskerne, der sammen med manualen også beskriver spillets indhold. Piratkopier uden cover og manual kan være svære at vurdere, og så er de ulovlige.

8. Stil computer og konsol i åbne rum!
Ved at stille spillekonsollen eller computeren i fx stuen kan man som voksen følge med i hvad de unge spiller, tage en snak om indholdet og selv deltage aktivt i spillene, der så får en social og samlende funktion.

9. Del erfaringer med andre voksne!
Tal med andre voksne og forældre om hvilke computerspil, der egner sig for jeres børn.

10. Husk afveksling i børns interesser!
Når du mener at dit barn har spillet fodbold eller computerspil længe nok, så inspirér til afvekslende interesser.

Ikke brug for regler
Familien Messell-Dalgaard har tre piger på henholdsvis 3, 8 og 11 år, så der kan være rift om familiens spillecomputer:

"Vi har egentlig ikke nogen regler med hensyn til computerspil, for børnene har ganske naturligt skulle spørge om lov til at spille - og deles om husets eneste spillecomputer," fortæller mor til tre og skolelærer Stine Messell, som selv meget sjældent spiller computerspil.

"Jeg tror at vi ville opstille nogle regler og sætte nogle grænser, hvis vi oplevede at børnene brugte al deres tid på computerspil, men det er endnu ikke sket. De spiller en del onlinespil, men jeg synes at jeg har en rimelig fornemmelse af hvor meget og hvilke typer spil de spiller," fortsætter Stine.

Alle børn har set et krigsspil
Stine Messell er sikker på, at hendes to ældste børn har stiftet bekendtskab med nogle af de mere voldelige spil i klub og fritidshjem. Men da dette åbenbart ikke har fænget dem, så er det end ikke noget de har talt om:

"Jeg vil da tro, at alle børn på et eller andet tidspunkt ser eller prøver nogle skydespil eller lignende i deres fritidsklub. Og det er vel fint nok, det er bare ikke noget mine børn har været interesserede i, så det er ikke noget jeg har skullet forholde mig til," slutter Stine, der i øvrigt gerne tager en omgang bowling mod børnene på Wii-konsollen i stuen.

Sværd, økse og granat
Hos familien Jensen Blok i Kolding forholder det sig stik modsat. Her bliver der spillet alle mulige typer computerspil - og 9-årige Benjamin prøver dem alle:

"Vi har ikke nogle regler for hvilke spil han må og ikke må spille. Og jeg tror at han efterhånden har prøvet alle slags computerspil - med både sværd og pistol. Den eneste regel er sådan set, at han ikke får lov at spille computer hele dagen," fortæller Annemette Jensen.

"Hans far synes det er sjovt at spille computerspil, så de spiller en del sammen. Og det betyder at vi stort set kender alle de spil han spiller," siger Annemette og fortsætter:

"Det ser ud som om, at han selv er ret god til at sortere i hvilke spil han vil og bør spille. Han har prøvet nogle ret voldelige spil, men det var bare ikke rigtigt interessant."

Styrker sprog og IT
"Hans færdigheder inden for både generel IT eller computerkendskab og sprog er helt klart blevet styrket igennem computerspil. Især når han spiller spil, hvor han er tvunget til at kommunikere på engelsk," slutter Annemette Jensen.